Den gode historie

Den gode historie . . .

I den “gamle”  Møldrup kommune bestående af 12 aktive landsbyer, blev der i 2006 udarbejdet en flot og illustrativ historiebog med en række levende fortællinger.
På Viblands hjemmeside www.viband.dk kan du nu under fanebladet “De gode historie” læse historierne, der er forfattet af Jesper Bøss, og de smukke billeder er illustreret af Tatiana Verity.
I ord og billeder kommer du med til Bjerregrav, Hvam, Klejtrup, Låstrup, Møldrup, Nr. Rind, Roum, Skals, Skringstrup, Sundstrup, Ulbjerg og Vester Tostrup. Skønne historier, der handler om engagerede beboere, livet, trivsel, leg, fællesskab og sammenhold og ikke mindst en enestående natur med åer, fjord, hede, bakker, høje, skove, plantager og søer, alt sammen kombineret med historiens vingesus. God læselyst.

 

Uventet besøg af Kronprinsesse Margrethe

Uventet besøg

Personerne på forsiden er dronningen som ung sammen med Anders Olesen. Dronningen gik på universitet i Aarhus og cyklede til Hvolris, hvilket hun bekræftede overfor daværende borgmester, Gunnar Korsbæk, da hun genbesøgte Hvolris i 2000. Anders Olesen var den mand, der på det nærmeste “opfandt” Hvolris.