By – Rødkærsbro

Rødkærsbro – se mere . . .

Klik her for Google Maps

Repræsentant
Kurt Madsen
Tlf.: 
email: roedkaersbrohallen@gmail.com

Indbyggertal 2019: 1719

Rødkærsbro eller Rødkjærsbro er en stationsby i Midtjylland med 1.719 indbyggere (2019)[1], beliggende 10 km vest for Bjerringbro, 8 km nordvest for Ans, 26 km nord for Silkeborg, 10 km nordøst for Kjellerup og 16 km sydøst for Viborg. Byen hører til Viborg Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Primærrute 26 gik tidligere gennem byen og slog et skarpt sving på ca. 45°, hvor Århusvej og Søndergade mødes. Der er sket adskillige uheld, hvor biler er kørt ind i husene ved svinget. Men i 1998 åbnedes Rødkærsbro Omfartsvej, en 10 km lang motortrafikvej med 2+1 spor, som leder trafikken uden om byen.

Syd for byen løber Vindelsbæk, der udmunder i Tange Å. Tre km nord for byen findes Brandstrup Mose, der blev fredet i 1984 og er udpeget som EU-habitatområde. Herregården Palstrup ligger 3 km syd for byen.